Gribbas – arkivdatabase

Gribbas er Gribskov Arkivs database over kommunale arkivalier. Vi har taget systemet i brug internt på arkivet i januar 2017, og vi er slet ikke færdige med at registrere arkivalierne. Men vi arbejder fortsat på det, og der kommer hele tiden nye oplysninger.

Gå til Gribbas – åbner i ny fane/vindue.

 

Hvad finder du i Gribbas?

Gribbas indeholder registreringer af arkivalier. Det er altså ikke selve arkivalierne, du kan se på nettet. Gribbas kan sammenlignes med bibliotekets database over bøger og andet materiale. På biblioteket kan du finde og bestille bøger i biblioteksdatabasen. I Gribbas kan du i øjeblikket kun finde arkivalier, men ikke bestille dem. Det kommer, når vi når lidt længere med registreringen og annonceres her på hjemmesiden.

Gribbas – en del af Starbas

Gribbas er vores lokale del af en større arkivdatabase, der hedder Starbas. I Starbas kan du søge på tværs af 20 forskellige arkivers samlinger.
Skriver du et ord i søgefeltet og trykker på Søg, søger du i alle arkivernes samlinger. Vil du kun søge i et enkelt arkivs samlinger, skal du klikke på dets logo på forsiden af Starbas.

Hele Starbas-platformen drives af Københavns Stadarkiv.