Annisse

Af Simon Steenfeldt Laursen 

Annisse omtales første gang i Esrum klosters brevbog i 1100–tallet. Navnet betyder »ved ånæsset«. Der henvises her utvivlsomt til det lille næs ud i Arresøen tæt ved den gamle by. Det skal her tilføjes, at Arresøen oprindelig var en fjord, der først endelig i forbindelse med sandflugten i 1600–tallet blev omdannet til en sø. Indtil kanalen ved Frederiksværk blev gravet af svenske krigsfanger i 1719, betød denne naturændring høj vandstand og en række dramatiske oversvømmelser i Annisse og Huseby.

Annisse havde en central betydning i middelalderen, hvor der i forbindelse med fjorden blev opført en række vigtige strategiske borganlæg. På næsset blev i 1200–tallet opført en befæstet hovgård, hvilket vil sige en hoverigård. Den eksisterede under skiftende forhold i næsten 400 år. Den var på et tidspunkt i Valdemar Atterdags eje, og havde jordbesiddelser helt oppe i Valby. Nationalmuseet har opmålt den, men den er aldrig blevet udgravet.

Annisse by var en rimelig stor bondeby med gårdene placeret omkring gadekæret. Den fik ved landboreformerne jorden udskiftet fra landsbyfællesskabet i 1784. Det startede egentlig med to gårde brændte, hvorefter myndighederne besluttede at udskifte byen. Da alle vidste, at de store overdrev- og engarealer var dårlig jord at komme ud på, bad bønderne indtrængende om at beholde landsbyfællesskabet. Det hjalp ikke, centralmyndigheden var ubøjelig. Af 19 gårde fik kun 7 samt kirken indlodder ved byen. Herudover var der ikke mindre end 71 husmandsfamilier, der gik en svær tid i møde. En række husmandslodder blev dog oprettet op gennem 1800–tallet.

Annisse sogn bestod på udskiftningens tid også af Nejede, men i forbindelse med forarbejdet til matrikuleringen 1844 (som er gældende endnu) blev denne udskilt til Alsønderup sogn. Til gengæld blev Huseby tilføjet, som da hidtil havde hørt under Ramløse sogn. Annisse er videre et gammelt annekssogn til Ramløse, og fra 1842 til 1970 udgjorde det sammen med Ramløse først et fælles sogneforstanderskab og siden fælles sognekommune.

I 1859 skete det forfærdelige, at hele den nordlige by brændte. Industrien kom til i form af Pedershvile Teglværk og Annisse mølle. I vores århundrede har meget ændret sig. Udstykningerne startende i slutningen af 1950-erne af først af smedebakken tæt ved søen og siden bl.a. Tvingbakke på det tidlige overdrev, det som vi nu kender som Annisse Nord. Da den gamle Annisse skole i 1953 blev indskrænket ved de ældste klasser kom til Ramløse, var der næppe nogen der kunne forestille sig, at en ny stor skole i form af Bjørnehøjskolen i 1970 blev indviet netop i et af disse nye områder.

Lokale fra Annisse har peget på, at området før i tiden blev regnet for en afkrog, hvorfor de lokale blev betegnet som »noget egne«. De har dog i de sidste hundrede år formået at opbygge et forbilledelig fællesskab omkring brugsforeningen (1884), skytte- og gymastikforening (1887) og forsamlinghus (1897). Der er blevet her holdt mange berømmede fester, danset og opført dilettant.