Blistrup

Af Simon Steenfeldt Laursen 

Den første del af Blistrup er et gammel personnavn, mens den sidste del kommer af ordet torp. Torp er en fast endelse for udflytterbebyggelser i vikingetiden, hvor befolkningsvæksten resulterede i opdyrkning af nye områder og bygning af nye byer. Blistrup betyder således »Bliths udflytterbebyggelse«, mens Smidstrup er »smedens udflytterbebyggelse«.

Hvilken hovedby de er udflyttet fra, er ikke muligt at sige med bestemthed, men Udsholt er et godt bud. Første del her er et gammelt personnavn, mens holt betyder lille skov. Udsholt betyder således »Ugots lille skov«. Højelt hed i middelalderen Høgeholt, hvilket betyder »den lille skov med høgene«.

Når vi ser gravhøjene ved Hesselbjerg og jættestuen på Ølshøj tyder det på, at området var forholdsvist tæt befolket i oldtiden. I middelalderen var Udsholt med sine tolv gårde omkring gadekæret hovedby. Den formåede dog aldrig at vokse sig til et center.

Kirke og præstegård blev placeret i udflytterbebyggelsen Blistrup, måske som et kompromis mellem Udsholt og Højelt. Jordebøgerne i senmiddelalderen (datidens skattevurdering) viser videre, at bønderne i Smidstrup modsat Udsholt var mellem de mest velhavende i Holbo Herred, om end uvist af hvilken grund. Endelig blev store dele af området ud mod kysten hårdt ramt af sandflugten i 1600–tallet.

Udsholt fik i 1786 sin jord udskiftet, hvilket vil sige ophævet jordfællesskabet. Knap halvdelen af gårdene flyttede i årene efter ud på deres marker. Byen voksede som sagt ikke, og de ikke udflyttede gårde forblev i byen. Selvom gårdene før udskiftningen lå tættere ved siden af hinanden end nu, illustrerer de meget fint den gamle landsbykultur. Stil og fremtoning står for en stor del uspoleret. Den ældste af gårdene, Langagergård, er hertil fra før udskiftningen.

Blistrup var oprindelig ikke meget andet end kirke, præstegård og gårde. I sidste del af forrige århundrede kommer mølle, brugsforening, mejeri og frysehus til. Husflidskolen er fra 1896.

Luthersk og Indre Mission byggede missionshuse i 1923 og 1925. Blistrup nu gamle skole blev bygget i 1938 og udbygget så sent som i 1960ere. Kommunekontoret kom til i 1951. Endelig kom bibliotek og alderdomshjem i 1960erne. Gårde er der til gengæld ikke meget af tilbage, det meste af den resterende landbrugsjord er samlet under den udflyttede Ludshøjgård, som til gengæld er en stor proprietærgård. Gravhøjen Ludhøj med sine 47 meter over havet er i øvrigt Holbo Herreds højeste punkt.

I 1963 udstykkes den første jord til parcelhuse og påbegynder en altoverskyggende udvikling. Udstykning, parcelhuse og tilflyttere i området mellem Blistrup og Rågeleje eksploderer herefter. Det går så stærkt, at der opstår gnidninger mellem de oprindelige beboere og tilflyttere. Langs stranden fra Rågeleje til Smidstrup udstykkes herefter et kæmpemæssigt sommerhusområde. Midt i det hele er kommunalreformen(i 1970, red.), hvor Blistrup sognekommune skal placeres inden for de nye storkommuner. En vejledende afstemning har en uklar stemmeseddel og får et uklart resultat, den viser dog en stor tilknytning til Helsinge–Valby. Resultatet bliver Græsted–Gilleleje kommune. Kommunekontoret bliver folkeregister og skatteforvaltning i den nye kommune. Skolen kan ikke rumme befolkningseksplosionen og Blistrup nye skole bygges i 1978. Den gamle skole bliver medborgerhus og børnepasning. Fra museernes helt egen verden skal blot nævnes, at grundstenen i Hestevognsmuseet i Laugø er den fint bevarede vognpark fra Bakkegården i Bakkebjerg.