Esbønderup

Af Simon Steenfeldt Laursen

Esbønderup betyder »Esbens udflytterbebyggelse«. Det vil sige, at byen er opstået ud fra en ældre nærliggende by engang i vikingetiden, som er grundlagt eller tilegnet en mand ved navn Esben. Egentlig hedder den i dag Kirke Esbønderup, men det fulde navn bruges sjældent. Vi må formode, at dette navn er opstået for at adskille den fra Lille Esbønderup og Strand Esbønderup. Saltrup er opstået samtidig og betyder »den store gårds udflytterbebyggelse«. Den store gård er i middelalderen blevet til et lille gårdmandssamfund, hvad det den dag i dag stadig er.

En sagnagtig overlevering siger, at Esbønderup skulle været opstået omkring en kongsgård. Det er dog kun et sagn, med den viden vi har. Det var ikke nogen stor by i middelalderen, men den havde en række enestegårde i sit opland. Kongen havde interesse i seks af byens syv gårde frem til 1496, hvor de kom under Esrum Kloster, for allerede efter reformationen i 1536 at komme under Kronen igen. Byens center er kirke og gadekær, hvor sidstnævnte i tidligere tid stod i forbindelse med Søborg Sø ved et åløb. Det skal også nævnes, at området allerede før sygehuset var eksponent for sundhed gennem de mange hellige kilder. De kendeste er Hvide Kilde og Grønne Kilde i Grib Skov.

Byens tilknytning til Kronen udmøntede sig i, at Esbønderup blev en del af Kronborg rytterdistrikt, som blev oprettet efter nederlaget til svenskerne i 1660, hvor vi mistede Skåne, Halland og Blekinge. Dette tilhørsforhold førte i 1720-erne til oprettelse af en rytterskole i byen. Senere dannede stutteriet i Esrum grundlag for opførslen af Esbønderup Sygehus i 1755. Der var brug for lægehjælp i forbindelse med rytteriet. Det var områdets første sygehus, da Hillerød først fik først sit nogle få år senere. Esbønderup Sygehus fik den store hovedbygning i 1867, funktionærboliger og køkken i 1939 og operations- og skadestue i 1955. Det blev fysiurgisk hospital i 1966, og er i dag genoptræningscenter for Frederiksborg Amts sygehusvæsen.

Sygehuset har været en central ting for hele området. Overkirurgen kombinerede således sit job i 1870- og 80-erne med bihvervet som kromand. Det var også fundamentet for oprettelse af et apotek i 1868, der blev afløst af et nybygget apotek i 1939. Det gamle blev i øvrigt i 1952 ombygget til De Gamles Hjem. I dag er der blot apoteksudsalg hos købmanden, mens der på sygehusets område er opført et moderne plejehjem Toftebo. For mange af befolkningen født før 1970 i Holbo Herred (de to kommuner Græsted–Gilleleje og Helsinge) kom de til verden her.

Esbønderup var i starten af vort århundrede en livlig by med kro, andelsmejeri, skole, apotek, andelskølehus, vandværk, mange spredte håndværkere, station i Saltrup tæt ved og selvfølgeligt sygehuset. Det var også en by med kirke, præstegård, et slagkraftig Blå Kors for afholdssagen og bygning af missionshus i 1903.

I dag er opstået en række parcelhuskvarterer omkring byen, og et par kilometer fra byen blev i 1960 opført Tingbakkeskolen. Til varetagelse af byens sociale liv er der Esbønderup Medborgerforening.