Græsted

Af Simon Steenfeldt Laursen 

Græsted nævnes første gang i Esrum Klosterbog i 1299 som Gresholdt, hvilket vil sige »den lille skov, hvor der vokser græs«. Byen ligger på et højdrag og havde indtil op i forrige århundrede en ret beskeden størrelse. Alme, som betyder bebyggelsen hvor der er elmetræer, var da sognets største by. Græsted som sogn er langt og strækker sig fra Grib Skov til beskedne 500 meter kystlinie ved Strand Esbønderup. Specielt nævnes skal enestegården Fredbogård, hvis historie kan følges helt tilbage til midten af 1400-tallet. Den har været ladegård for Søborg købstad og alt dominerende i området. I dag ligger gården lige udenfor Græsted by.

Det var en katastrofe i 1777, da to gårde og kromandens fæstehus brændte. Det satte udskiftningen af jorden fra landsbyfællesskabet igang. Før denne tid levede man i landsbyens tætte fællesskab i gård tæt ved gård, med et lokalt bylaug bestående af gårdenes bønder under ledelse af en valgt oldermand. Det gjorde man alle steder på denne tid, forskellen er blot, at Græsteds byvedtægter fra 1600-tallet helt unikt er bevaret. Heri er det lokale fællesskabs regler opgjort i en lang række punkter. Byen var på dette tidspunkt en bondelandsby med kirke og en af de såkaldte rytterskoler. Nævnes i forbindelse med jordudskiftningen skal også udstykningen af 55 husmandslodder på Græsted Overdrev i 1791. Kroen er først fra 1869, men der har tilbage i tiden været kro i mindre stil.

I 1880 skete det skelsættende, at der blev indviet en jernbane fra Hillerød til Græsted. Den nyvundne status som stationsby fik byens udvikling til at eskalere voldsomt. De kommende år opføres: Postkontor i 1885, første brugsforening ligeledes i 1885, andelsmejeri i 1888, andelsbageri- og mølle i 1900. På den financielle sektor kom Bondestandens Sparekasse i 1893, Frederiksborg Amts Sparekasse i 1889 og Hillerød og Omegns Bank i 1902. Desideret industri har der også været: Dønnevælde Teglværk oprettet i 1870-erne, Græsted Mostfabrik og Aabling Møbelfrabrik. Endelig skal nævnes Græsted Trælasthandel og Græsted Betonvarefabrik. På skoleområdet indviedes Teknisk Skole i 1918 og den nuværende skole i 1921–22. Alme fik sin skole i 1920. Alt i alt blev Græsted en årrække områdets førende by, indtil også Helsinge fik station og en endnu hurtigere udvikling.

Ingen gennemgang af Græsted historie vil være komplet uden de missionske vækkelser. Den fik lokalt i områdets folkelige vid direkte tilnavnet »Den hellige stad«. Det startede med en række markante præster tilbage fra 1860-erne. Da pastor Christian Møller kom til resulterede det i en voldsom udvikling i Luthersk Missionsforening. Indre Mission på sin side oprettede samtidig søndagsskole, ynglingeforening, KFUM og KFUK i 1880-erne. Der opstod i disse år en splittelse mellem de troende i de to foreninger. Opgøret var på sigt dog ikke dybere, end at det siden blev afløst af et vist samarbejde. Missionens indflydelse kan bedst illustreres af et par eksempler. Da sognerådet gik fra møder i privat regi, blev de en overgang holdt i Luthersk Missionshus ind til kommunen fik egne lokaler i 1916. Og KFUM forærede direkte i 1923 »Karlsminde« til indretning af alderdomshjem til Græsted–Mårum Kommune.

I nyere tid skal nævnes kommunalreformen i 1970, der skilte Græsted fra dets gamle medsogn Mårum og skabte Græsted–Gilleleje Kommune. Både navn og samarbejde mellem fiskerne i nord og bønderne i syd er udtryk for kompromis. Den vidtstrakt udstykning af parcelhuse og sidst Græsted Station Syd fra 1991 har givet byen en stor udstrækning, mens byen på handelsplanet har mistet meget af sin betydning.