Helsinge

Af Simon Steenfeldt Laursen 

Helsinges første del betyder hals, som må forstås som topografisk indsnævring. Bynavnet betyder således »stedet for beboerne ved halsen«, men det er uklart hvad dette henviser til. Det er derimod kendt, at området så helt anderledes ud for bare nogle hundrede år siden. Bymosen syd for byen var en stor mose og senere byens tørvejord. Mod Valby hegn var ligeledes en stor mose. Det nuværende Tofte var decideret udmark med fælled, vandhuller, mose og tæt krat. Mod Skærød på den ene side og Høbjerg på anden side var der fra gammel tid tæt skov.

Byens tolv gårde var på landbyfællesskabets tid samlet omkring gadekær og kirken. Efter udskiftningen 1793–1800, hvor fællesskabet blev afløst af hver gård fik sit jordlod, flyttede man gårdene ud på jordlodderne. To gårde forblev på deres oprindelige plads præstegården, der stadig ligger der, og Toglerupgård, der lå hvor butikkerne i Vestergade nu vender facaden mod gadekæret. Sidstnævnte blev udgangspunkt for byen eneste købmandshandel. Her blev kammerråd Lorenzen byens første handelsmatador inden næringslovene i midten af 1800-tallet. Siden udbyggede proprietær Rundin stedet med oprettelse af brændevinsbrænding. Begge bymatadorer ejede på et tidspunkt på Kongens Gave øst for byen, hvor der er oprettet bymuseum.

Landsbyen med det store opland voksede til en handelsby i sidste halvdel af 1800-tallet. En afgørende begivenhed i denne udvikling var beslutningen i 1848 om, at det gamle retsområde Kronborg Birk var blevet for folkerigt, hvorfor man oprettede Kronborg Vestre Birk. Det fik tinghus og birkedommer i Helsinge. Områdets befolkning fik ærinde i byen. En anden vigtig brik i byens udvikling var, at Rundin i 1863 byggede Helsinge mølle bag Toglerupgård, og senere bygningen af Tofte mølle. Desværre er begge møller i dag væk. Da næringslovene blev indført i 1850-erne, lå Helsinge perfekt i forhold til købstædernes beskyttelseszoner. Den lå præcis så langt fra Hillerød, at der reelt blev frit spil for handlende og håndværkere. Antallet steg stærkt i denne periode. En sidste vigtig ting for handelsudviklingen var, at byen fra 1870 fik lov til at afholde handelsmarkeder på markedspladsen ved Kirkegade.

På infrastrukturområdet var omlægningen i 1857 af den gamle Kildevej fra Hillerød til landevej og postrute, og siden anlæggelsen af jernbanen fra Kagerup i 1897 afgørende. Lokalt var Kirkegade på dette tidspunkt byens handelscentrum. To forhold ændrede dette. Først jernbanestationen ved Østergade. Siden bekostede byens store købmand P.C. Christensen i Østergade en udvidelsen af Nyvej (i dag Nygade), så folk fra Valby og Rågeleje ikke var tvunget gennem Kirkegade. Handelslivet i Kirkegade uddøde langsomt, mens Øster- og Vestergade blev centrum.En række vigtige fixpunkter i Helsinges tidlige udvikling til lokalt handelscentrum: I 1732 blev Helsinge Kro kongelig privilligeret kro. I 1868 fik den en konkurrent i form af Centralkroen, der lå hvor Unibank i dag ligger. Spare- og Laanekassen for Kronborg Vestre Birk var byens første pengeinstitut i 1862, siden kom Den sjællandske Bondestands Sparrekasse i 1887, Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse i 1889 og Nordsjællands Bank i 1906. For mange måske overraskende fik Helsinge sin første skole i 1897, som i dag er privatbolig på Ridebanevej. Tidligere gik børn fra Helsinge i Rytterskolen i Ammendrup (som i dag er Helsinges sydlige del). I sognet var dog også Nejlinge og Høbjerg skole. I starten af århundrede gik det stærkt med Apotek i 1902, Elektricitetsværk i 1903 og Vandværk i 1905.