Laugø

 Af Simon Steenfeldt Laursen 

Laugø nævnes første gang i 1241 i Æbelholtbogen. Navnet betyder enten »højen ved det stillestående vand, eller højen ved hvilken, loven læses«, hvilket må betyde, hvor tinget holdes. Navnet har gennem tiden som alle stednavne haft mange stavemåder. Tidligere hed det således Lavø, men en gruppe beboere søgte i 1966 den daværende Helsinge–Valby sognekommune om at få ændret stavemåden til Laugø. De mente, at det var en ældre form, hvilket er tvivlsomt, men sognekommunen godkendte den ny stavemåde.

Laugø er en del af Helsinge sogn. Den var før udskiftningen i 1788 en stor landsby på 16 gårde og lige så mange gadehuse. Det var mellem områdets større byer og større end Helsinge. Den bestod af to rækker gårde, der strakte sig fra den nuværende Tranegård i syd til lige så langt på den anden sine af banen. Drisdalgård lå således inde i landsbyen. Mod Øst strakte byen sig på den anden side af den nuværende Laugø Byvej. Et meget stort område, ikke mindst i forhold til den nuværende meget lille landsby. Midt i byen op til banen er resterne af fortidens store gadekær søgt renset op.

Det var udskiftningen af byfællesskabets jord og udflytningen af de tæt sammenklumpede gårde, der minimerede den store landsby til det, som den er i dag. De mange gårde havde selvsagt et meget stort jordareal, for at kunne brødføde alle. Jorden blev fordelt, så et flertal fik jordlodder, der ikke grænsede op til byen, hvorfor disse måtte flytte deres gårde ud fra byen. Indsiderne i gadehusene, som var de jordløse landarbejdere, blev tilbudt husmandsjordlodder på dårlig jord i Laugø Huse og ved Bukkarhus, sidstnævnte ved den nuværende Bukkarvej. Området op til Valby Hegn blev fællesarealer til tørveskær, græsning, brændhugst.

Det trak tusinder af tilskuer, som kom i busser langvejsfra, men der blev ikke fundet olie.Laugøs historie i vores århundrede kan samles i en række hovedoverskrifter. Teglværket der nu er loppemarked ud til Valbyvej, blev opført i 1900. Så sent som i 1960 søgtes teglværket bevaret gennem modernisering, men måtte snart efter lukke. Tisvildebanen blev åbnet i 1924, og Laugø fik sit trinbræt i 1930. I 1959 borede Esso efter olie på Birkehøjgårds jord

Når man kommer igennem byen i dag, vil man helt sikkert bemærke de store bystævnesten. De ligner umiddelbart et gammelt bystævne fra fællesskabets tid før udskifningen, men de er opsat i 1978, da en kreds af de lokale beboere oprettede et moderne bystævne. Det eksisterer stadigt og varetager Laugøs interesser over for kommune og andre myndigheder, samt støtter det fælles ønske om at bevare det gamle bysamfund.

Endelig er Laugø blevet vært for to små museer. Det er den gamle smedje, hvor grov- og beslagsmede et par dage om ugen sommeren igennem svinger hammeren mod den glødende metal til ære for turister og nysgerrige. Når smedens arbejde er beset, kan turisten fortsætte til Thornegårdens ene længe, hvor Helsinge Hestevognsmuseum holder til.