Rågeleje

 Af Simon Steenfeldt Laursen 

Rågeleje betyder »Råges bådeleje«. Råge er sandsynligvis identisk med den nu forsvundne by Roka på nogle få gårde, som nævnes i Esrums klosterbog i 1211. Efter byens forsvinden, benævnes i de gamle skattematrikeler Råge mark som en del af Vejbys landbrugsjord. Rågeleje er således rimeligt sikkert udledt fra en gammel forsvunden by, selvom råge også kan betyde en lille høj.

Rågeleje opstår så sent som i den yngre middelalder, først som sæsonbeboelse for sildefiskeri, senere som permanent beboelse for helårsfiskeri. Den er på sit højeste i 1500-tallet et af de større fiskelejer på kysten med omkring 25 fiskere. Fra slutningen af dette århundrede går det imidlertid drastisk tilbage. Dette er en udvikling, som ses på hele nordkysten og skyldes, dels den begyndende sandflugt og en række stormflode, dels en periodisk nedgang i sildefiskeriet. Fra midt i 1600-tallet er lejet øde, til det ved indgangen til 1700-tallet genopstår.

Højbro Å med udspring ved Aggebo / Valby Hegn og udløb i Kattegat er begrundelsen for placeringen af fiskerlejet netop her. Den er imidlertid også skellet mellem to sogne. På den ene side er Vejbyfiskerne og på den anden Hesselbjergfiskerne. De udgør samlet Rågeleje. Selvom man drillede hinanden med »dem på den anden side«, kom man hos hinanden, giftede sig ind i hinandens familier og stod faddere ved barnedåb for hinanden. Men om søndagen gik turen normalt i hver sin retning til henholdsvis Vejby og Blistrup kirke, og man betalte skat til forskellige myndigheder. Det specielle i forholdet understreges af, at noget tyder på, at sandflugt og stormflod i 1600-tallet i et tilfælde ændrede åens løb, således at en familie skiftede tilhørsforhold.

I starten af 1800-tallet var der 10 huse, hvilket holdt sig med en vigende tendens ind i vores århundrede. I 1902 og 1929 tog stormflodene strandengene, og de nu karakteristiske høfter blev bygget. I 1912 opførte Vejbydelen af fiskerne en bølgebryder. Den betød imidlertid en hulning af kysten bagved på Hesselbjergsiden. Det gav en periode splid, men ikke nok til at bryde sammenhold og en godmodig tone. Stormflodene og fiskeriets generelle tilbagegang i de små fiskerlejer på nordkysten minimerede fiskerne. Til gengæld fik det tyndt beboede område i starten af 1900-tallet enkelte landliggere senere fulgt op af en række sommerhuse.Ved kommunalreformen i 1970 var fakta, at Rågeleje ikke var et selvstændigt ejerlaug, som normalt er fundamentet for en by, men yderområde for henholdsvis Vejby og Hesselbjerg. Det gamle fiskerleje var væk, mens det ny sommerhusområde var overskueligt og bestod af ikke fastboende. Der var således ikke nogen pressionsgruppe mod, at Rågeleje blev delt mellem de to nye primærkommuner Helsinge og Græsted–Gilleleje.