Ramløse

 Af Simon Steenfeldt Laursen 

Ram betyder fugtigt eller sumpet, og løse betyder græsgang eller eng. I et lokalt sagn hedder det dog, at når trolden Ram i vrede og galskab hærgede rundt i området, så var Ram løs. I første årtusinde, den såkaldte folkevandringstid, skabtes udflytterbebyggelserne Tågerup, Ågerup og Skærrød fra Ramløse.

Ramløse havde en befæstet hovgård (hoveridrevet gård) under Roskildebispen i middelalderen. Det førte så tidligt som i 1139 til en voldsom begivenhed. Landet var i en borgerkrigslignende tilstand efter Erik Ejegods død. Roskildebispen Rilke havde taget parti i kampen og befandt sig på gården. Her blev han imidlertid angrebet og myrdet af rivaler til kongen. Det er sandsynligvis den samme hovgård, som helt frem i 1500-tallet under navnet Ramløsegård var hovedgård for besiddelser omfattende næsten hele Ramløse sogn. Efter reformationen i 1536 var det den første kirkelige besiddelse i området, der blev inddraget af kronen. Kongen oprettet vildtbane på besiddelsen, hvilket vil sige et personligt jagtområde.

I middelalderen var Ramløse med sine 29 gårde en af Frederiksborg amts største byer. Dette havde utvivlsomt sin rod i dels den gode jord og dels den store hovgård. Går vi endnu længere tilbage, tyder et væld af nu forsvundne gravhøje på en rig oldtid, ligesom Ramløseskatten viser et aktivt vikingesamfund. Landbrugssamfundets effektivitet efter landboreformerne betød i 1800-tallet imidlertid, at næsten alle gravhøje blev bortpløjet. Hyrdehøj øst for byen var også under angreb for bortpløjning. Den blev imidlertid reddet af den lokale kulturinteresserede præst. Da gode ord ikke hjalp, truede han simpelt hen bonden med de underjordiskes vrede. Det hjalp. I dag er de resterende høje fredet.

Ramløses status blev ændret radikalt af 1600-tallets sandflugt. Den ødelagde afgrøder og inddæmmede Arresøen, så der opstod hyppige oversvømmelser. Dette betød stagnation, og Ramløse udviklede sig til yderkantområde mellem sand og skov. Først i midten af 1800-tallet kom bedre tider med landevej til Helsinge, og siden postforbindelse ad denne. Skole har Ramløse haft siden opførelse af en rytterskole i 1720-erne, hvis bygning stadig ligger på hovedgaden. I 1937 fik byen den nuværende skole. Forsamlingshuset øst for byen kom til i 1893. I dag bor der flere i udstykningerne Søkrogen ned mod den lille havn ved Arresøen og området bag ved møllen end i den gamle by. Ramløse mølle er nu en velbesøgt attraktion under museumsvæsenet og et vartegn for byen. Tilbage i tiden har der siden middelalderen været flere vand og vindmøller i og omkring byen.

Ramløse har trods en vis vækkelse ved århundredeskiftet (1900, red.) ifølge tilsynsførende biskopper og kirkehistorikere ikke været nogen religiøs højborg. En kulmination i dette ry var, da degn og præst i forrige århundrede kom i regulær brydekamp efter gudstjenesten. I det hele taget gives i flere sammenhæng udtryk for, at mange Ramløsere var god for et slagsmål. Denne egenskab var særlig udtalt, hvis det gjaldt forholdet til naboen Annisse. Et ting er dog et ry og enkeltepisoder, noget helt andet er den mangfoldige virkelighed.