Søborg

 Af Simon Steenfeldt Laursen 

Søborg betyder slet og ret »borgen ved Søen«. Den omtalte borg lå på den yderste af i alt tre holme i den tidligere ret så anselige Søborg Sø. Den ældste del af borgen er opført tidligt i 1100-tallet. Midt i dette århundrede bygges den – sammen med en række andre borganlæg i området – op som et forsvarsværk for Esrum Kloster. Den blev så stærk, at Valdemar den store erobrer den i forbindelse med en tvist med kirken i 1161. Herefter er den de næste århundreder statsfængsel for kongens farligste politiske fjender. Ærkebisp Grand som flygtede derfra, er nok den kendteste. I forbindelse med Grevens fejde ødelægges borgen i 1530 og omdannes hurtigt til ruin. Myndigheder og private nedbryder de kommende århundrede borgen og bruger stenene andre steder. Inden vi forlader borgen helt: Når den normalt omtales som Søborg Slot, er dette helt korrekt med dens tårne, tinder og brolægning.

Søborg By opstår i forbindelse med slottet på den inderste af de tre holme i søen. I 1270 nævnes den første gang som købstad. Det betyder, at den har eget byting, borgmester, rådmænd og rådhus, samt at den har rettigheder til håndværk. Borgerbroderskaber kaldet gilder ejer ejendomme i byen. Den har aldrig haft volde omkring, men placeringen ude i søen udgjorde et forsvarsværk. Købstadens segl fra 1519 er bevaret, og har den efterhistorie, at det danner grundlag for Græsted–Gillejes kommunes nuværende byvåben. Byen er modsat borgen desværre aldrig blevet systematisk undersøgt. Der er fundet en plads kaldet »Justitspladsen«, og kagstenen (til afstraffelse af forbrydere) er flyttet uden for byen. Søborg slots fald trak dog byen med i faldet. Omkring 1560 har den mistet sine købstadsprivillegier. Borgerne bliver til bønder, og borgmester, råd og byting forsvinder.

Byen oplever nu en nedgangstid. Helt op i 1700-tallet bærer den dog stadig præg af sin købstadsfortid, idet flere gader endnu er delvist brolagt. Først i dette århundrede mister den sin status som Holbo Herreds største by. I dag er den en regulær lille landsby med den overdimentionerede købstadskirke. Kirken er Holbo Herreds største.

Næste milepæl i Søborgs udvikling er gravningen af Søborg kanal i 1794–99 til afvanding af Søborg Sø. Kanalen løber ud i Kattegat gennem Gilleleje, og målet med den var inddragelse af landbrugsjord. Det følgende århundrede var store dele af området dog mere lavvandet mose end frugtbare engarealer, adskillige afvandingstiltag gennem tiden har ændret dette. Det seneste tiltag er pumpestationen ved Søborggård, der pumper 75.000.000 liter vand i døgnet mod havet.

Søborg er som sagt en lille landsby i dag. Møllen og andelsmejeriet eksisterer ikke mere. Købmanden og andelsfrysehuset er privatbolig. Den gamle skole er blevet privatskole. Forsamlingshuset har fået bygget nyt til. Missionshuset og Søborg trinbræt eksisterer stadig. En vigtig detalje er halvdagsbørnehaven. Med til sognet hører også Nakkehoved med de to fyr, Munkerup med kunstmuseet og Hulerød med kroen.

Bylauget er et vigtigt talerør for Søborg, der tillige arrangerer Sankt Hans og høstfester. Idrætsforeningen driver forsamlingshus og har et aktivt idrætsliv. Sammen med skole og menighedsråd koordineres det hele i KIS »Kultur i Søborg«, der er paraplyorganisation for et aktivt lille lokalsamfund.