Tisvilde

Af Simon Steenfeldt Laursen

Landsbyen Tisvilde nævnes første gang i Esrum klosters brevbog 1286. Den var en bondelandsby, der dyrkede jorden og havde kvæg på de frugtbare strandenge. Den hørte under Tibirke sogn sammen med Asserbo hovedgårds område og Tibirke by. Den lå oprindelig mellem kastaniealleen op til sandflugtmonumentet og Godhavn. Hermed er sandflugten nævnt, som i 1600-tallet ændrede markerne til en gigantisk naturkatastrofe af flyvesand og lukkede resten af sognets landsbyer. 

Navnet Tisvilde betyder egentligt »den hedenske himmelgud Tyrs væld« eller i mere nutidige vending Tyrs kilde. Der er ikke nogen tvivl om, at det er den senere i kristen tid Sankt Helene kilde. Sagnet siger, at den hellige Helene blev myrdet i Skåne og smidt i havet. Hun drev ind ved Tisvilde, og der hvor de lokale ville begrave hende sprang der en kilde. Helligkilderne havde helt op i forrige århundrede en stor tilstrømning for sin lægende virkning, og Sankt Helenes kilde var intet mindre end landets mest besøgte. Sankt Hans aften var kilden særlig lægende, og Tisvilde var forvandlet til et ufremkommelig menneskemylder på et broget kildemarked af gøgl og handel. En lille sidehistorie er, at Kristian den fjerde gik meget op i kilden og byggede sig sin egen badstue i forbindelse med den.

Tisvildeleje kommer først til med middelalderens sæsonsildefiskeri på den Nordsjællandske kyst. Grupper af omegnens bønder slog sig her i efterårsmånederne ned på stranden i primitive boder. Herfra fiskede de sild og nedsaltede dem. I de ældste kilder kender vi det som Saltboleje, men noget tyder siden på, at det og Tisvildeleje var et dobbeltfiskerleje tæt forbundet. Navnet leje kommer af liggeplads, og henviser til hvor fiskerne lå i fiskerisæsonen.

I 1500-tallet udviklede lejerne sig til helårsbebyggelse, hvor der blev suppleret med fiskeri på kuller og torsk i vinter og forår. Det følgende århundrede bød imidlertid på svigtende fiskeri og sandflugt og lagde på et tidspunkt lejet øde. Senere kom fiskeriet i gang igen, men det gamle navn Saltboleje var da helt forsvunden. Hvis vi springer frem til vores århundrede, blev der i 1907 opført bølgebryder. I 1930erne var der planer om anlæggelse af en havn, men den blev opgivet igen. I januar 1980 lagde de sidste erhvervsfiskere i Tisvildeleje op.