Gennemse Tag

Julefrokost

Sæsonplan for frivillige 2017/2018

Gribskov Arkiv afholder hvert år en række arrangementer for gruppen af faste frivillige. Nederst på denne side finder du en samlet oversigt over denne sæsons arrangementer. Læs mere om at være frivillig.

Fællesdage

Fællesdagene finder sted på et par udvalgte tirsdag eftermiddage. Her fortæller arkivets personale nyt fra arkivet, og vi ser ofte nogle gamle film. Desuden er der kaffe og kage – og så går snakken! Formålet med fællesdagene er først og fremmest socialt og giver de frivillige mulighed for at mødes på tværs. Mange kommer nemlig på arkivet på faste ugedage – fx mandag og tirsdag – og har dermed ikke så ofte mulighed for at tale med dem, der kommer andre dage, såsom onsdag og torsdag.

Julefrokost

Begrebet julefrokost behøver vist ikke yderligere introduktion! Vi holder fælles julefrokost for personale og frivillige den sidste åbningsdag før jul.

Sommerudflugt

I foråret eller forsommeren tager vi på en fælles udflugt til et interessant sted i Gribskov Kommune. Her hører vi lidt om stedets historie, og efterfølgende er der frokost på arkivet. Sommerudflugten markerer afslutning på årets sæson, for kort tid efter begynder de fleste at holde ferie. Men en del frivillige kommer faktisk på arkivet sommeren igennem alligevel.

Arrangementsdatoer

Fællesdage – altid om tirsdagen
  • 3. oktober 2017 kl. 13.00
  • 21. november 2017 kl. 13.00
  • 23. januar 2018 kl. 13. 00
  • 6. marts 2018 kl. 13.00
Julefrokost
  • Onsdag den 20. december 2017 kl. 13.00
Sommerudflugt
  • Tirsdag den 8. maj 2018 – yderligere information følger

I maj 2017 gik sommerudflugten blandt andet til Søborg Kirke, hvor vi fandt adskillige indridsede mindesmærker i kirkens murværk.

Søborg Kirke
Søborg Kirke