Gennemse Tag

Malene Schwartz

MIT TISVILDE – Malene Schwartz og Cathrine Errboe i samtale

Foto af Malene Schwarts og Cathrine Errboe. Foto: Stephen Freiheit
MIT TISVILDE er titlen på en ny erindringsbog af Malene Schwartz. Som titlen antyder, handler bogen om Malenes minder fra Tisvilde. Foto: Stephen Freiheit.

 

Mød Malene Schwartz

BLIK og Gribskov Arkiv afholder den 21. september kl. 19.30 arrangement med Malene Schwartz og journalist Cathrine Errboe om tilblivelsen af bogen, og om det at skrive erindringer. Alle er velkomne – gratis adgang. Aftenen arrangeres i forbindelse med de danske arkivers kampagne om erindringer GIV DET VIDERE 2017.

MIT TISVILDE

er en kærlighedserklæring til havet, hegnet, skoven, lyset, kunsten og de mange personligheder, som gennem årtier har gjort Tisvilde til noget helt særligt for Malene Schwartz.

Familien og kunstnerne

MIT TISVILDE er Malene Schwartz’ erindringsnedslag fra 1940-50’ernes Tisvilde. Hun beskriver mødet med familiens kunstneriske venner, som alle var en del af den kreative kreds, der dominerede området på den tid. Folk som malerne Victor Haagen-Müller og William Scharff, tegneren og maleren Carl Jensen og den excentriske billedhugger Hugo Liisberg mødtes jævnligt til livlige diskussioner om kunst, politik og bøger.

Tisvildes forretningsliv

MIT TISVILDE handler også om byens legendariske butikker, lige fra Købmand Klint til Frydensberg Is, og om de mange farverige landliggere og lokale, der prægede Tisvilde og omegn, fx den smukke maler og livredder Kaj Walther, som alle unge piger var forelskede i, den bomstærke brøndgraver Peter Svensson – og mange, mange flere.

GIV DET VIDERE 2017

er en landsdækkende kampagne for indsamling af danskernes erindringer arrangeret af arkiver i hele Danmark. Kampagnen løber i 2017 og er en del af projektet Historier om Danmark. Læs mere om kampagnen.

GØR SOM MALENE SCHWARTZ – GIV DET VIDERE!

Efter samtalen er der mulighed for at købe te og kaffe og for at besøge Gribskov Arkiv, der er nabo til BLIK.

Tilmelding via gribskovbib.dk