Vil du aflevere?

Sådan foregår en aflevering

Ligger du inde med gamle breve til og fra borgere i kommunen? Dine egne, dine forældres eller måske nogle helt andre? Eller har du ført dagbog i alle årene, men ikke længere plads til bøgerne? Ligger du inde med mødeprotokollen eller regnskaberne fra en lokal forening eller virksomhed? Så kom til os!

Gribskov Arkiv indsamler dokumenter og fotos , der har været anvendt i, er skabt i eller har en anden tilknytning til Gribskov Kommunes geografiske område. Vi tager imod arkivalier fra privatpersoner, foreninger og virksomheder.

Når du afleverer relevant materiale til os, laver vi en aftale om, hvordan vi må bruge materialet og stille det til rådighed for arkivbrugere, fx slægtsforskere og historikere.

Særligt om fotos

Der er heldigvis mange, der gerne vil aflevere billeder til os. Vi vil også gerne låne relevante fotografier og skanne dem ind, hvis du gerne vil beholde de fotografier, du har lyst til at dele med os.

Vi får jævnligt henvendelser fra gavmilde givere, der gerne vil sende os indskannede billeder eller fotos taget digitalt. Det er vi naturligvis glade for, men vi kan bedst bruge billeder, der opfylder disse betingelser:

  • Størrelse: mindst 3500 dpi på den længeste led
  • Opløsning: mindst 300 dpi
  • Format: tiff eller jpeg

Hvis du ønsker at aflevere arkivalier til os, skal du først kontakte os på telefon 72 49 99 45 på mail arkiv@gribskov.dk eller digital post og fortælle os om materialet og lave en aftale om aflevering. Vi har desværre kun i helt særlige tilfælde mulighed for at hente hos dig.

Vi har brug for informationer om materialet. Fx vil vi gerne vide:

  • hvem der har samlet det
  • hvor gammelt det er
  • hvilke hovedtyper af materiale, der er tale om, fx breve, regnskaber, fotografier
  • hvad dokumenterne handler om i grove træk
  • hvad eventuelle fotografier forestiller, hvem de er taget af – og om du kender personer, bygninger eller andet på billederne.

Jo bedre giveren kan beskrive materialet, jo bedre kan vi hjælpe de arkivbrugere, der gerne vil benytte det.

 

Skolebillede, 6 klasse. Gilleleje Skole, 1911

6 klasse, Gilleleje Skole, 1911.

Luk menu