Sognerådsprotokoller 1841-1938

Gribskov arkiv har digitaliseret kommunens sognerådsprotokoller, der nu bliver offentligt tilgængelige. I protokollerne fra 1841-1938 kan du finde de beslutninger, som de tidligere forstanderskaber og sogneråd foretog - fra tildeling af sociale ydelse til anlægning af nye veje og gader.

Sognekommuner

Sognerådsprotokoller er fortegnelser over lokaladministrationens arbejde. Det nuværende Gribskov kommune bestod før kommunesammenlægningen i 1970 af syv sognekommuner:

  • Blistrup
  • Græsted-Maarum
  • Esbønderup-Nødebo 
  • Helsinge-Valby
  • Ramløse-Annisse 
  • Søborg-Gilleleje
  • Vejby-Tibirke

Fra Sogneforstanderskab til Sogneråd

Fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte den danske stat at lægge en større del af ansvaret for samfundets styring ud til lokale råd. Første skridt mod selvstyre blev taget i 1841 med indførelsen af sogneforstanderskaber, der fik ansvar for sognets økonomi og veje. Derfor er de ældste protokoller, som Gribskov Arkiv har liggende også fra 1841.

Sogneforstanderskaberne blev ledet af en formand og havde sognets præst og større jordejere som fødte medlemmer. Dertil et antal valgte medlemmer.

I 1868 blev sogneforstanderskaberne omdannet til sogneråd, der ikke længere havde fødte medlemmer. Sognerådet overtog nu det endelige ansvar for skole- og fattigsager fra præsten. Over tid blev ansvarsområderne udvidet. Med socialminister K.K. Steinckes socialreform i 1933 overtog sognerådet ansvaret for al kommunal hjælp.

Forhandlingsprotokol

Sognerådet mødtes regelmæssigt og skulle føre protokol over deres forhandlinger. Protokollen var formandens ansvar, men opgaven som skribent blev ofte uddelegeret til anden side. Ved afslutningen af et møde skulle de tilstedeværende medlemmer underskrive mødereferatet. Indtil 1868 blev der i landkommunerne ført tre protokoller: én for fattigsager, én for skolesager og én almindelig forhandlingsprotokol. Efter 1868 blev alle sager samlet i én protokol.

Protokollerne er kronologisk opbyggede og indeholder som regel en kort opridsning af sagen og en afgørelse. Der er ofte tale om en beslutningsprotokol, hvorfor korrespondance og interne diskussioner almindeligvis ikke fremgår.

 

Læs i de transkriberede protokoller

I øjeblikket er en gruppe frivillige i gang med at transskribere vores sognerådsprotokoller. Du kan også være med til at transskribere protokoller fra dit sogn - til glæde for fremtidens generationer. Læs mere her

Vi lægger løbende protokolsider ind på siden i takt med, at vores frivillige transskriberer siderne.

Læs i de gamle protokoller her

Bemærk at gotisk var den officielle skrift frem til 1875. Her på Rigsarkivets hjemmeside kan du få en lille introduktion til den gotiske håndskrift. 

Sogneforstanderskabernes forhandlingsprotokoller 1848-1868

Sognerådets forhandlingsprotokoller 1868-1899

Sognerådets forhandlingsprotokoller 1900-1938

Sogneforstanderskabernes forhandlingsprotokoller 1841-1867

Sognerådets forhandlingsprotokoller 1868-1899

Sognerådets forhandlingsprotokoller 1900-1938

Sognerådets forhandlingsprotokoller 1868-1899

 Sognerådets forhandlingsprotokoller 1900-1938