Corona: bliv en del af historien

Coronakrisen er en meget speciel tid. Store dele af verden er lukket ned, og hverdagen bliver lagt om. Krisen berører os alle, uanset om vi er raske, syge, i karantæne eller selvvalgt isolation.

Gaderne er næsten tomme. En overgang var hylderne i supermarkedet det også. Arkiverne er lukket! Det samme er biografer, biblioteker, skoler og meget andet.

På hospitaler og plejecentre har personalet travlt med at pleje de syge.

De forandringer af vores hverdag, som vi oplever nu, bliver dokumenteret af arkiver og museer i hele landet gennem indsamling af fotos, breve, dagbøger, tegninger, film og meget andet.

Vi har brug for din hjælp

Alle, der oplever krisen, kan hjælpe os. Send os dine fotos eller tegninger. Interview din nabo over hækken, eller skriv corona-dagbog.

Bidrag kan sendes til arkiv@gribskov.dk

Eller de kan afleveres efter krisen på Græsted Stationsvej 8, 3230 Græsted – lige ved siden af Gribskolen.