Filmelsker søges!

Filmfremviser. Foto Hermes Rivera (Unsplash.com)
Foto: Hermes Rivera (Unsplash.com)

Elsker du gamle filmklip fra lokalmiljøet? Har du en lille smule systematisk sans og lidt tid til overs? Så er det lige dig, Gribskov Arkiv søger!

Gribskov Arkiv har en samling af film, som der skal bedre orden på. Filmene ligger på forskellige medier, men det er især smalfilm og vhs. Vi søger en frivillig, der har lyst til at gennemgå vores filmsamling og forbedre registreringen. Arbejdet kræver ingen særlige forkundskaber – det er dog en fordel med helt almidelige, basale pc-kundskaber. Arbejdet er ulønnet, men meget hyggeligt. Der er et godt fællesskab mellem arkivets frivillige!

Som frivillig forpligter du dig ikke til at lægge et bestemt antal arbejdstimer – du kommer blot, når du selv har tid og lyst.

Lyder det som noget for dig? Så ring til arkivleder Pernille Sonne på tlf. 72 49 70 87 og hør nærmere!

Luk menu