Fra nord til syd

Foråret 2010 Museumsdirektør Søren Frandsen fra Gilleleje Museum og et par af hans medarbejdere var taget den lange tur fra Sjællands nordkyst til Falster. De havde til opgave at hente genstande og en større mængde fotografier, negativer og dias, som en nyligt afdød fotograf havde efterladt sig. Fotografen, Johannes Espenhain, stammede oprindeligt fra Falster, men havde det meste af sit voksne liv arbejdet i Nordsjælland. Der var derfor håb om, at samlingen af billeder indeholdt værdifuldt materiale fra egnen.

Familien Espenhain
Johannes Espenhain med sønnen Ove og moderen Wilhelmine. Billedet er formentlig taget af Johannes' første kone, Kirstine.

Militærnægteren i Gribskov

Som ung kom Johannes Espenhain i 1924 til Gribskovlejren som militærnægter, hvor han aftjente sin værnepligt i 20 måneder. At aftjene værnepligten som militærnægter var forholdsvis sjældent i 1920erne. For Espenhain var nægtelsen ikke alene et samvittighedsspørgsmål – det var også et religiøst spørgsmål. Som tilhænger af den kristne retning syvendedagsadventisterne stred det mod hans tro at føre våben og lære at slå mennesker ihjel.

Mandskab ved barakken, Gribskovlejren, Mårum
Militærnægtere og personale ved en barak i Gribskovlejren ved Mårum. Foto: Johannes Espenhain

Espenhain var allerede tidligt blevet interesseret i fotografering, og han dokumenterede løbende livet i militærnægterlejren. Efter værnepligten slog Espenhain sig ned på egnen og fortsatte med at fotografere nordsjællænderne og deres omgivelser.

Arven efter Espenhain

Espenhain efterlod sig ved sin død 35 papkasser blandede fotos. Samlingen indeholdt ca. 70.000 negativer, foruden almindelige fotografier (positiver), dias og glaspladenegativer.

De fleste af billederne var i sort/hvid, men Espenhain eksperimenterede tidligt med farvefotografi og håndkolorering af sort/hvide-billeder. Derfor var der også en del farvebilleder i papkasserne. Desuden fandtes både smalfilm og lydbånd. Det var en lille kulturhistorisk perle, der lå og ventede de tre museumsfolk. Med stor forsigtighed, for ikke at beskadige de skrøbelige glasnegativer, blev hele herligheden fragtet ud i den ventende bil og kørt nordpå – tilbage til deres oprindelsessted.

Inge Espenhain i færd med at håndkolorere - farvelægge - et fotografi.
Johannes' anden kone, Inge, i færd med at håndkolorere - farvelægge - et fotografi. Foto: Johannes Espenhain.

En kernemedarbejder melder sin ankomst

Gilleleje Museum overdrog fotosamlingen til Gribskov Arkiv, der skulle tage vare på arven efter Espenhain. Arbejdet med at ordne og registrere de mange billeder begyndte for alvor i 2013, hvor Lotte Larsen trådte til som frivillig. Lotte havde i sin ungdom været i lære som fotografelev hos Espenhain 1962-66. Lotte besad derfor en unik viden om Espenhains arbejdsmetoder, kunder og motiver, som hun nu kunne overdrage til arkivet i forbindelse med ordningen af billedsamlingen.

2000 registrerede billeder

De næsten 4 års samarbejde er mundet ud i tusindvis af skanninger i høj opløsning samt registrering af i alt 2000 billeder og negativer. De dækker tilsammen cirka halvdelen af positiv-billederne i den store samling. Resten er grovsorteret og kan benyttes analogt.

Lotte og Ruth arbejder med billederne ved computeren
Ruth (til venstre) og Lotte (til højre) ved skanneren. Det var et stort arbejde at skanne og registrere de mange billeder.

Genkendelsesaftener

Trods Lottes store kendskab til Espenhains arbejde, kender hun ikke alle de personer, der er afbilledet i samlingen. Gilleleje Museumsforening har derfor arrangeret fem såkaldte “genkendelsesaftener”, hvor arkivet stillede skannede kopier af Espenhains billeder til rådighed. Genkendelsesaftenerne blev afholdt det gamle rådhus på Vesterbrogade – Gillelejehallen. Til hver aften kom ca. 135 interesserede gæster, der så Espenhain-billeder på storskærm og konkurrerede om at kunne genkende flest af de motiver, som Lotte og arkivet ikke kendte identiteten af.

Fortsat kulturhistorisk brug

De skannede billeder er nu elektronisk søgbare i Gribskov Arkivs interne database. Vi bruger ofte billederne til historieformidling.

Arkivet stiller også de øvrige, ikke-skannede billeder til disposition, men de kræver et mere møjsommeligt arbejde af brugeren, idet de ikke kan søges elektronisk. De skal bladres igennem ark for ark, negativ for negativ. Enkelte billeder kan dog være i dårlig stand og så skrøbelige, at de kun må håndteres efter særlig aftale med arkivet.

Luk menu