Af Astrid Lystbæk Andersen
Året er 1971. Elinstallatør Bent Storgaard er i gang med en større opgave på Tinghuset i Helsinge. Under oprydningen på dommerkontorets loft finder han håndskrevne domsafsigelser, skøder, pantebreve og aftægtsbreve m.m. Uden for døren står Justitsministeriets folk, der skal sørge for, at alt bliver kørt på Skærød Forbrænding til destruktion. Så der var ingen tid at spilde!
Bent ringede straks til ministeriet i håb om at stoppe dette foretagende. I telefonen blev han spurgt, om Helsinge Kommune havde et arkiv, der kunne overtage ansvaret? Lettere slukøret måtte Bent forklare, at kommunen endnu ikke havde oprettet et arkivvæsen. Og der var ingen hjælp at hente hos Rigsarkivet, der gav samme besked: Hvis kommunen ville bevare de gamle dokumenter på dommerkontorets loft, så skulle der etableres et lokalhistorisk arkiv.
Den afgørende annonce
Efter den skelsættende oplevelse tog Bent Storgaard sagen i egen hånd. I maj 1971 indrykkede han en annonce og omtale i Frederiksborg Amts Avis, hvor han opfordrede borgere til at lade være med at smide gamle papirer, skøder, tegninger, billeder, bøger og protokoller m.v. ud. I stedet skulle de aflevere alt til ham, for så ville han registrere og arkivere det.
Interessen var overvældende. Når Bent var på arbejde som elinstallatør i gamle huse, kom folk slæbende med gamle papirer og skøder, de havde fundet på loftet. Og kontoret i Frederiksborgvej blev en sand svingdør i de følgende uger, hvor lokale borgere dukkede op med ”guld” fra gemmerne. Snart var Bents kontor fyldt med bunker af papirer, bøger og billeder alle vegne. Det kneb med at finde en siddeplads. Så nye opbevaringssteder var en absolut nødvendighed.
Arkiv i kosteskabet
Bent henvendte sig til kommunen, der i første omgang anviste ham et kosteskab i kælderen under biblioteket. Her kunne der stables mange papirer, mente borgmester Christian Grønkjær. Men det varede ikke længe, før kosteskabet ikke kunne lukkes på grund af de mange afleveringer. Bent estimerede i november 1971, at knap 100 borgere havde afleveret materiale til ham.
Den uovertrufne interesse for lokalhistorie fik politikerne op af stolene. Og den 25. november blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle stå for oprettelsen af et officielt lokalhistorisk arkiv for Helsinge og omegn.
50 m² lykke
Vejen ud af kosteskabet var lang, men gruppen arbejdede møjsommeligt mod etableringen af et officielt lokalarkiv. Gruppen påtog sig at organisere og udføre indsamling, sortering og registreringsarbejdet uden at få løn for det. Imens blev det formelle ansvar for arkivets drift uddelt til en bibliotekar. Efter Bents eget ønske fik arkivet kontor på Helsinge Bibliotek. Og Helsinge Byråd overlod rådhusbetjentens tidligere bolig på 50 m² til arkivet. Det var en stor forbedring fra kosteskabet og en stor lykke for arbejdsgruppen.
Den officielle indvielse af ”Holbo Herreds Lokalhistoriske Arkiv” fandt sted den 27. august 1973. Samme dag blev Helsinge Arkivforening stiftet som støtteforening til arkivet. Den skulle varetage udgivelsen af historiske skrifter og ikke mindst udbrede kendskabet til lokalhistorien i de syv sogne, som lå i Helsinge kommune.
Frivilligkræfter i hobetal
I løbet af ganske få år havde den private støtteforening et stort antal medlemmer, der alle var dybt engageret i lokalhistorien. Faktisk var der et stort overlap mellem medlemmer af foreningen og arkivets frivillige, der arbejdede sig igennem de store bunker af indleveret materiale. Det var arkivets hovedopgave. Og arkivformand Anders Friederichsen kunne stolt fortælle lokalavisen, at man havde registreret de første 150 indkomster det første år. En kæmpe præstation! Særligt i betragtning af, at ingen havde erfaring med registrering og arkivering før, de meldte sig under fanerne hos foreningen.
Lysbilleder, sang og musik
Støtteforeningens vigtigste opgaver har altid været at indsamle historisk materiale i de syv sogne og registrere og formidle den lokale historie. Blandt andet har foreningen stået for at arrangere et væld af byvandringer og lokalhistoriske aftner med lysbilleder, sang og musik. Forsamlingshusene var ofte propfyldte, og folk sad som sild i en tønde, fordi interessen for de gamle billeder og sjove fortællinger var overvældende. I flere sogne blev der også opført dilettant-teater, hvor foreningens medlemmer indøvede muntre forestillinger til stor morskab for det fremmødte publikum.
Bagsiden af formidlingssucceserne var dog, at registreringsarbejdet gik i stå. Derfor besluttede bestyrelsen på et møde i 1988 at nedprioritere formidlingen, for der lå lige 500 indleveringer på indkomsthylderne og ventede på at blive sorteret, registreret og pakket i æsker.
Tak til de frivillige ildsjæle
I de sidste 50 år har arkivet og dets støtteforening skiftet navn mange gange. Men uanset navnet, så har den nuværende Lokalhistoriske Forening for Helsinge og Omegns formål været det samme – at støtte arkivet og formidle lokalhistorien.
Der er ikke plads nok her til at takke alle de mennesker, der igennem de sidste 50 år har bidraget til at indsamle, registrere og bevare vores lokalhistorie for Helsinge og Omegn. De tusindvis af timer, hvor mange lokale har siddet dybt begravet i dokumenter og tydet snirklede håndskrifter. Vi skylder en stor tak til alle de utrættelige ildsjæle, der har skabt og bidraget til, at Gribskov Arkiv i dag har en stor og flot samling med flere hundrede meter papirmateriale og over 70.000 billeder, foruden film og lyd. Uden Lokalhistorisk Forenings store indsats ville vi ikke have haft et arkiv i Gribskov Kommune.
KILDER:
- ”Foreningens historie” af Aase Bomholt, 2023. Den fulde historie kan læses på foreningens hjemmeside.
- ”Sådan begyndte Arkiv- og Museumsforeningen”, Bent Storgaard i De Syv Sogne, februar 2002.