Af Pernille Sonne
Hovedhistorien er, at størstedelen af de danske jøder – over 7.000 mennesker – fik mulighed for at flygte til friheden i Sverige, hjulpet af ikke-jødiske naboer, venner og fremmede. Men inde i den store historie er der et mylder af små historier om, hvordan det egentlig gik til. Enkelte menneskers skæbne.
Mod Gilleleje
En af de familier, der flygtede til Sverige via Gilleleje, var familien Kublitz fra København. Familien bestod af far Daniel, mor Sonja og børnene Annie og Henning, der hvar henholdsvis fire og et år. I 1943 var familien på sommerferie i Gilleleje og havde her beundret vinduesudsmykningen i Tage Jacobsens manufakturforretning på hjørnet af Østergade og Gilleleje Hovedgade. Vinduet var pyntet i de engelske Royal Air Force-farver, blå, hvid og rød, og med satiretegninger. Manufakturhandleren viste dermed, at han ikke holdt med nazisterne.
Da det i slutningen af september 1943 rygtedes, at besættelsesmagten ville slå til mod de danske jøder, blev Daniel og Sonja enige om at tage til Gilleleje og bede Tage Jacobsen om hjælp. Som sagt, så gjort. De ankom til Gilleleje med toget den 29. september omkring kl. 20 sammen med en anden jødisk familie, som de kendte og mødte i toget, familien Flanbaum. Denne familie bestod af brødrene Isak og Jacob, den enes kone, Sara Rebecka, og parrets lille søn Torben. Vel ankommet til Gilleleje fik Sonja Kublitz og de to børn lov at få en seng at sove i hos familien Jacobsen. Familien Flanbaum flyttede ind på et hotel, hvilket var risikabelt, da der også boede Gestapo-folk her.
Hvem tør sejle med flygtninge?
Imens ledte Tage Jacobsen efter nogen, der turde sejle de jødiske familier til Sverige. Han fik nej fra tre forskellige fiskere og en skipper på en skonnert. Det var forbundet med en vis risiko at trodse besættelsesmagten, og ingen vidste med sikkerhed, hvad der kunne ske den, der hjalp en jøde og blev taget af tyskerne. Selv, hvis flugten gik godt, kunne der være fare for, at man som skipper strandede i Sverige og ikke kunne komme retur til Danmark. Så ville der ikke være nogen til at forsørge kone og børn så længe krigen varede.
Til sidst var heldet dog med Tage Jacobsen. Fisker Niels Clausen sagde ja til at sejle familierne over. Han var 62 år, havde træben og var egentlig holdt op med at fiske. Han tænkte længe over sagen. Hvad skulle der ske med hans kone, Christiane, hvis han sejlede til Sverige og ikke kom tilbage? Men Christiane Clausen mindede ham om, at han ofte havde sagt, at man skal hjælpe mennesker i nød. Og så besluttede han sig for at træde til.
Turen mod friheden
Ved midnat gjorde flygtningene sig parate. Tage Jacobsen, købmandsfamilien Eltang og den lokale kystbetjent, der ellers skulle holde øje med, at ingen sejlede lovligt ud af havnen, hjalp dem med bagagen og med at bære børnene.
Niels Clausen sejlede ud af Gilleleje Havn og lod som om, han skulle ud og pilke torsk. Hans illegale passagerer kunne ikke bare troppe op i havnen og hoppe ombord, for så var der risiko for, at de blev fanget af Gestapo. Derfor gik de ud til Strandbakkerne og kom ombord derfra. Lige inden den lille fiskerbåd lagde fra land, sage Niels Clausen: ”Tage. Hvis det her nu går galt, så må du tage dig af Christiane.” Det lovede Tage Clausen. Så gik turen østover mod Höganäs i Sverige i Clausens lille motorjolle. Børnene havde fået sovepiller for ikke at blive urolige undervejs. De voksne var nervøse og spurgte flere gange, om de mon ikke var ved at være i svensk farvand. Ellers sagde hverken fiskeren eller de otte passagerer meget under overfarten. På et tidspunkt måtte Niels Clausen slukke motoren, fordi en stor damper sejlede tæt forbi den lille båd. Til sidst nåede de dog i sikker havn i Höganäs på den svenske kyst. Det var først planen, at flygtningene skulle sættes i land ved stranden og vade det sidste stykke i land, men af hensyn til børnene valgte Clausen at sejle helt ind i havnen. Der lå et par svenske krigsskibe og nogle andre fartøjer, men ellers var der helt tomt.
Den første tid i Sverige
Så snart flygtningene var klatret fra den lille båd og op på molen, fik Clausen en seddel i hånden af Daniel Kublitz, og så stak han hjemover mod Gilleleje. Han var bange for at blive interneret af det svenske politi, hvis han blev taget i at hjælpe flygtninge ind i landet. De to familier gik ind ad molen og mødte nu en svensk politibetjent. Han spurgte, hvor deres båd var, og de kunne nu med god samvittighed fortælle, at den allerede var sejlet igen. Flygtningene måtte med på politidtationen, hvor de fik lov at overnatte i en ulåst celle. Næste dag blev de forhørt af myndighederne og derefter sendt til Hälsingborg og indlogeret på et pensionat.
Flere flygtninge
Den seddel, fiskeren havde fået af Daniel, indeholdt en kort forklaring til Daniels forældre om, at han og familien var nået i sikkerhed i Sverige. Niels Clausen påtog sig nu at sikre, at resten af familien også kom afsted. Han fik familien til Gilleleje, og hans søn, der også var fisker og hed Thorkild, sejlede familien over.
Thorkild var i øvrigt blevet ret chokeret over at høre, at hans invalide far havde sejlet jøder til Sverige for næsen af Gestapo. I alt sejlede han selv 12 mennesker til Sverige. I Gilleleje var man ikke helt ukendt med at sejle med flygtninge. Tidligere var det enkelte modstandsfolk, som ikke kunne blive i landet længere, der fik hjælp. Men nu begyndte flygtningene at strømme til Gilleleje og de omliggende fiskerlejer og bøndergårde i langt større mængder end tidligere. Flere fiskere og andre søfolk trådte i karakter og hjalp de flygtende over, ligesom de fik hjælp til at skjule sig, både på gårdene og på lofter og i garager i Gilleleje By. En gruppe på cirka 60 personer gemte sig på loftet over kirken, hvor de blev forrådt af en lokal beboer. Hvem det var, er ikke blevet fastslået med sikkerhed, men mistanken faldt på en ung kvinde, der arbejdede på Gilleleje Badehotel. Flygtningene fra kirkeloftet blev siden sendt til koncentrationlejren Theresienstadt. Størstedelen af de flygtninge, der kom til Gamle Gribskov, fik imidlertid hjælp af de lokale og blev reddet. Mange andre fiskere og søfolk deltog i den farefulde sejlads med såvel jøder som frihedskæmpere og andre på flugt fra nazisterne. Og en del af fiskerne måtte til sidst selv flygte til Sverige.
Et stærkt venskab
Familierne Kublitz og Flanbaum var dybt taknemmelige for den hjælp, de havde fået af Tage Jacobsen og familien Nielsen. Familierne Kublitz og Nielsen blev venner og bevarede kontakten i mange år. De besøgte hinanden flere gange om året i forbindelse med fødselsdage og andre mærkedage. Til Berlingske Tidende udtalte Daniel Kublitz udtalte i 1970 ”Tænk sig, at nogle mennesker, som man ikke kendte, og som ingen forpligtigelser havde overfor mig og mine, uden betænkning sætter alt på spil for at redde min familie og mig. … Med nutidens målestok lyder det derfor så fattigt, når jeg siger, at jeg er taknemmelig.”
KILDE: Baseret på bogen Kurs mod friheden. Gilleleje under 2. verdenskrig, jødernse flugt til Sverige og dansk-svensk samarbejde i kampen mod nazismen af Søren Frandsen og Lennart Rasmusson. Bogen er udgivet af Museum Nordsjælland, 2023.