Nødberedskab for sags­behandling under corona­krisen

Arkivet er lukket

Gribskov Arkiv er lukket ligesom andre kulturinstitutioner. Vi har lukket på grund af regeringens tiltag for at inddæmme coronavirus og COVID19-­epidemien, men vi åbner ikke samtidig med de andre kulturinstitutioner.

Vi er nemlig i gang med en større flytning og ombygning.

Sagsbehandling under corona­krisen

Gribskov Arkiv har etableret et nødberedskab, så vi fortsætter med at behandle visse typer af sager under corona-krisen

Vi løser sager, som vi vurderer, ikke kan vente til efter krisen, eller som kan behandles fra hjemmearbejdspladser.

Disse sagstyper laver vi stadig

  • Afgangsbeviser/eksamensbeviser fra folkeskoler
  • Sager til forvaltningen i forbindelse med aktindsigt og anden sagsbehandling
  • Ansøgning om adgang ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale i digital form
  • Sager om bopæl og arvingeundersøgelser for andre myndigheder og bobestyrere

Disse sagstyper laver vi ikke

  • Ansøgning om adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale på papir, når ansøgningen kommer fra andre end forvaltningen
  • Historiske forespørgsler, der kræver håndtering af fysiske arkivalier, når disse ikke er led i pensions- eller skiftesager

Årsagen til, at vi ikke kan behandle disse sager er, at de kræver fysisk tilstedeværelse på arkivet for såvel arkivmedarbejdere som arkivbrugere.

Justitsministerens bekendtgørelse af 17. marts 2020

Justitsministeren har den 17. marts udstedt en bekendtgørelse, der midlertidigt ophæver arkivlovens sagsbehandlingsfrister i sager om adgang til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier.

Bekendtgørelsen ophæver på samme måde sagsbehandlingsfristen for de myndigheder, der har høringsret i forbindelse med adgangssager.

opens in a new windowBekendtgørelsen drejer sig om arkivlovens §§ 36-38 (åbner i et nyt vindue)

 

Epidemier i arkivets samlinger

Danmark har tidligere været ramt af store epidemier, der truede folkesundheden. Medierne skriver meget om den såkaldte spanske syge i slutningen af 1. verdenskrig. Den spanske syge var en pandemi – en verdensomspændende epidemi – ligesom COVID19.

Koppeattester og vaccinations­protokoller

Kopper var den første sygdom, man fandt ud af at vaccinere imod. Kopper er en frygtet virus-sygdom med mange liv på samvittigheden. Takket være et omfattende vaccinationsprogram er kopper ikke længere en aktiv sygdom.

I Danmark udstedte regeringen i 1810 en forordning, der i praksis gjorde koppevaccination obligatorisk for dem, der ikke havde haft sygdommen. Man kunne ikke begynde i skole, blive konfirmeret, få en læreplads, blive gift eller springe soldat uden en koppe-attest. Attesten dokumenterede, at indehaveren havde haft “de naturlige kopper” eller var vaccineret.

I arkivet har vi adskillige koppe-attester fra 1800-tallet, og vi har vaccinationsprotokoller fra skolerne fra perioden 1860-1953

Kolera gav København kloakker

Kolera er en meget smitsom tarmsygdom, der skyldes kolerabakterier. Kolera smitter især igennem inficeret drikkevand.

I 1853 udbrød der en stor kolera-epidemi i Danmark, fortrinsvis i København. Cirka 4700 mennesker døde. Den voldsomme epidemi fik Københavns bystyre til at investere i kloakker.

I Gamle Gribskov boede folk ikke så tæt som i byerne og drikkevandet blev derfor mindre forurenet, selvom der ikke var kloakker her i 1850erne. Derfor blev kolera aldrig en reel trussel. På arkivet har vi en enkel tryksag om behandling af kolera.

Skarlagensfeber og epidemi-afdeling

For at beskytte befolkningen mod smitsomme sygdomme blev der fra slutningen af 1800-tallet opført epidemiafdelinger ved mange sygehuse landet over. Således også på Esbønderup Sygehus. Her blev epidemi-afdelingen til daglig blot kaldt “epidemien”.

Epidemi-afdelingen på Esbønderup Sygehus kom i brug under 2. verdenskrig, da der i 1943 udbrød en epidemi med skarlagensfeber. Skarlagensfeber skyldes en bakterie og giver halsbetændelse og rødt udslæt.

Personale fra Esbønderup Sygehus under skarlagensfeber-epidemi i 1943

Epidemi-bygningen på Esbønderup Sygehus. De voksne personer på billedet tilhører formentlig hospitalets personale. Taget i 1943 under skarlagensfeber-epidemien. Fotograf ukendt.

Polio eller børnelammelse

Polio er også en virussygdom, som i dag kan forebygges med vaccination. Det kunne man ikke i1952, da en stor epidemi brød ud i Danmark. Sygdommen kan give omfattende lammelser blandt andet af åndedrættet. Patienterne risikerer at dø, hvis de ikke får hjælp til at trække vejret.

I 1952 var respiratoren ikke opfundet, men på danske hospitaler fandt man ud af at bruge en slags hånddrevet respirator. Det var blandt andet læge- og sygeplejestuderende, der døgnet rundt sad og pumpede luft ind i patienterne, som ofte var børn. Det reddede ofte patientens liv, men mange fik alvorlige men i form af varige lammelser.

I arkivet har vi enkelte polio-vaccinationsbeviser.