Nye Gribskov-fotos på arkiv.dk

13. marts 2020

Så har vi opens in a new windowfrigivet nye fotos på arkiv.dk 

Er du karantæne-ramt eller blot sendt hjem fra arbejde? Eller er du lærer, der skal fjernundervise eleverne i historie? Så er der godt nyt til dig. Gribskov Arkiv har lige frigivet mere end 700 billeder fra Gribskov-området, så vi nu er oppe på 16.682 billeder fra Gamle Gribskov. På opens in a new windowGribskov Arkiv på arkiv.dk kan du også finde oplysninger om lokalhistoriske arkivalier, kort og tegninger, bøger og meget mere, alt sammen med relation til Gribskov Kommunes område.

De nye billeder er dateret mellem år 1000 og år 1915. Desværre betyder dette ikke, at vi ligger inde med fotografier fra vikingetiden, som du nok kan regne ud … det er blot de søgekriterier, vi sætter op, når vi skal finde billeder til masse-frigivelse på nettet.

Der kommer i øvrigt hele tiden nye billeder til, da vores korps af frivillige gennemgår billeder, der ikke er egnet til masse-frigivelse, og frigiver dem, der kan frigives.

Brand i ejendommen Kirkegade 6, Helsinge, i 1915.

Et af de nyligt frigivne fotos er dette dramatiske billede, taget fra markedspladsen i Helsinge 1915 under en brand i ejendommen Kirkegade 6.