Hvem er vi

Gribskov Arkiv er Gribskov Kommunes arkiv oprettet og drevet i henhold til arkivlovens § 7. Vores webstedsadresse er: https://www.gribskovarkiv.dk

Privatlivspolitik for hjemmesiden

Gribskov Arkiv indsamler ikke oplysninger om dig via internettet ud over den anonyme information, som høstes via cookies. Cookies på denne side bruges kun til besøgsstatistik. Disse data deles med vores internetudbyder, One.com.  I juridisk forstand kaldes dette at dele oplysningerne. Det betyder dog ikke, at Ones medarbejdere tilgår disse oplysninger. Vi har en databehandleraftale med One, der regulerer opbevaringen af disse informationer.

Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed (computer, tablet, telefon …), når du besøger en hjemmeside, som bruger cookies. Cookies er ikke farlige for enheden. De bruges mest til at samle statistik om de besøgendes adfærd, så man kan optimere en side i forhold til brugerne. Cookies indsamler ikke personlige oplysninger om dig.

Cookies kan afsløre, hvilke dele af et site, der er mest populært. De kan understøtte brugerens anvendelse af sitet – og de kan bruges til at målrette reklamer. Et eksempel: du har besøgt hjemmesider om hunde og har ikke bagefter slettet cookies fra din enhed. Næste gang, du bevæger dig rundt på internettet, møder du flere reklamer for ting til hunde, end du ellers ville have gjort. Det kan være, du er glad for det og ser det som en service. Det kan også være, du synes, det er utidig indblanding i din internetadfærd.

Nogle cookies slettes automatisk, når du lukker din browser – andre kan du selv slette. Hvordan du sletter cookies, afhænger af den browser, du bruger.

Persondata i øvrigt

Gribskov Arkiv modtager og opbevarer mange informationer om alle mulige forhold i Gribskov Kommune, herunder oplysninger om enkeltpersoner, dvs. persondata. Det må vi, fordi det står i arkivloven. Det er ikke noget, du kan eller skal give samtykke til, og du kan heller ikke kræve at blive slettet hos os eller lignende. Til gengæld lover vi at passe godt på alle oplysningerne og kun bruge dem inden for rammerne af lovgivningen. Enhver kan søge om adgang til vores arkivalier efter arkivlovens § 30.

Vi modtager og opbevarer informationer fra kommunens forvaltning samt fra privatpersoner, foreninger og virksomheder.

Det registrerer vi

Når vi modtager arkivalier fra private, registrerer vi giverens navn, adresse, telefonnummer og email-adresse, samt hvad personen har afleveret.

Både kommunale og private arkivalier registreres i arkivdatabaser. I nogle tilfælde omfatter denne registrering personoplysninger. Det kan være:

  • Navn
  • Adresse
  • Familierelationer
  • Arbejdssted
  • Medlemskab af foreninger, herunder fagforeninger, religiøse og politiske partier

Persondata i forbindelse med sagsbehandling

Tre gamle koner

Hvis du kontakter os, fx for at spørge om lokalhistorie, få kopi af dit eksamensbevis, aflevere arkivalier eller søge om adgang til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier, registrerer og behandler vi dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for sagsbehandlingen. Alt afhængig af sagen kan det være:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Email-adresse
  • Personnummer
  • Familierelationer
  • Skolegang
  • Helbred
  • Sociale forhold

Registrering ved brug af andre services og om frivillige

Gruppeportræt af familien Knudsen ca. 1920

Registrering af brugere i Gribbas

Hvis du registrerer dig som bruger i Gribbas, registrerer systemet dit navn, din email-adresse og de arkivalier, du bestiller. Du kan finde privatlivspolitikken for Gribbas her.

Persondata for vores frivillige

Gribskov Arkiv er meget glad for de frivillige, der bidrager til at bevare og tilgængeliggøre den lokalhistoriske kulturarv. For at understøtte samarbejdet med de frivillige registrerer vi følgende personoplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Email-adresse
  • Fødselsdato
Ind i mellem foretager vi også sagsbehandling, der omfatter frivillige, fx i forbindelse med forsikring. Se punktet ovenfor om sagsbehandling.
Luk menu