Alsang og algang under 2. Verdenskrig

Alsangsstævner opstod i krigens første sommer som udtryk for en national vækkelse, hvor folk fra alle samfundslag samledes for at synge fædrelandssange i krigens skygge. Det gjorde man naturligvis også i Gilleleje.

Af Helle Nanny Brendstrup

I anledning af 75 året for Danmarks befrielse afholdes Alsang over hele landet i dagene omkring befrielsesdagen 5. maj. Under krigen begyndte alsang i Gilleleje med algang fra torvet, og derfra gik man ud til Strandbakkerne. Ind imellem blev det også til en uofficiel kapgang. Ifølge arkivets kilder var der deltagerbetaling på 50 øre per person, som efter tilbagekomsten fik udleveret et lille mærke som bevis på, at man havde deltaget. I Strandbakkerne samledes man, lyttede til taler og som overalt i landet, sang fædrelandssange sammen.

De ”bløde” fædrelandssange
For ikke at provokere besættelsesmagten for meget, valgte man de bløde sange, som Du danske mand, Jeg elsker de danske lunde, Flyv fugl, flyv, Jylland mellem tvende have, Moders navn er en himmelsk lyd, I Danmark er jeg født, Natten breder sine vinger, Jeg er havren, Jeg bærer mit smil min byrde, Den danske sang er en ung blond pige og Der er et yndigt land.

Karakteristisk for repertoiret var sange, der hyldede landskabet, den lokale egn, sange om ”mor Danmark”, den danske ånd og den danske sang. Som afslutning sang man oftest nationalsangen Der er et yndigt land. Dermed veg man udenom de mere krigeriske nationalsange som Kong Christian stod ved højen mast.

720.000 danskere sang sammen
Alsangen kulminerede 1. september 1940 med at Statsradiofonien transmitterede fra Fælledparken i København, hvor 150.000 københavnere var samlet for at synge. Transmissionen blev bragt via højtalere til alsangsarrangementer i hele landet, så alle kunne synge med på fire vers af Grundtvigs Moders navn er en himmelsk lyd. Fordi antallet af deltagere blev indrapporteret af arrangørerne, kunne man konstatere at omkring 720.000 mennesker deltog. Og ”af avisernes reportager den følgende dag fremgår det, at der var trængsel ved arrangementerne, og at alsangen var en stor begivenhed i selv den mindste by”. (Alsangen 1940, Puk Elmstrøm Nielsen).

Tyskerne stoppede alsang 1943
På trods af den store succes, var alsangsfænomenet forbi allerede i 1943. Det skyldtes hovedsalig tyskernes krav om mødeforbud mod store forsamlinger. Forbuddet var et resultat af de stigende uroligheder med strejker og sabotager, der ledte til regeringens afgang i slutningen af august.

Desværre har arkivet ikke yderligere beretninger og billeder om alsang i Gribskov, udover dem her i artiklen. Men, vi vil meget gerne kontaktes, hvis man har et sanghæfte, billeder eller dagbog liggende, der kan fortælle mere om lokal alsang her i området. Husk, arkivet passer på Gribskovs hukommelse.

I år (2020) er Gribskov Kommune en del af det landsdækkende ALSANG-projekt, hvor både Gribskov Arkiv, biblioteker, kirker, kor, Kulturskolen Gribskov og andre frivillige holder ALSANG-arrangementer før, omkring og på dagen den 4. maj. Det kunne være spændende at genoptrykke eller tage udpluk fra et alsangshæfte fra 1940-41 til denne begivenhed, hvis nogen af Ugepostens læsere ligger inde med noget. Kontakt os venligst på arkiv@gribskov.dk.

Kilder:
Gribskov Arkiv, Alsangen 1940, Puk Elmstrøm Nielsen, www.danmarkshistorien.dk

( håndkoloreret) Selv om Alsang sluttede som en landsdækkende begivenhed i 1943, fortsatte man landet over med lokale alsangs- og algangsarrangementer. Her fra 5. maj 1945 i Strandbakkerne, Gilleleje, Fotograf Vilhelm Petersen.
( håndkoloreret) Selv om Alsang sluttede som en landsdækkende begivenhed i 1943, fortsatte man landet over med lokale alsangs- og algangsarrangementer. Her fra 5. maj 1945 i Strandbakkerne, Gilleleje, Fotograf Vilhelm Petersen.
En masse mennesker samlet til Algang dagen efter Danmarks befrielse 1945 ved Gilleleje  kro. Fotograf Johannes Espenhain.
En masse mennesker samlet til Algang dagen efter Danmarks befrielse 1945 ved Gilleleje kro. Fotograf Johannes Espenhain.
Algang fra Gilleleje torv til Barnets Hus i Munkerup og retur. Vesterbrogade ud for Gilleleje kro. Fotograf Johannes Espenhain.
Algang fra Gilleleje torv til Barnets Hus i Munkerup og retur. Vesterbrogade ud for Gilleleje kro. Fotograf Johannes Espenhain.