Af Astrid Lystbæk Andersen
"Kan der dog ikke blive Fred om Gilleleje Kro?", spurgte den 77-årige pensionist P. V. Tüchsen i lokalpressens klumme "Ordet Frit", 5. oktober 1925. I en årrække havde Sognerådet i det gamle Søborg-Gilleleje afholdt valg om kroens spiritusbevilling og endnu en valgindkaldelse var dukket op i Hr. Tüchsens postkasse.
Ved det forrige valg i september 1925 var kroen blevet nedstemt, men på grund af manglende valgdeltagelse blev stemmerne erklæret ugyldige. Alene af den grund meldte P. V. Tüchsen sig ind i valgkampen. Eneste måde at bevare stemmeretten på var at bruge den.
Hvis væggene kunne tale
Gilleleje Kro var ét af ganske få overnatningssteder i byen i 1800-tallet. Krodriften indebar både landbrug, gartneri, mejeri, brændevinsfabrikation, købmandshandel og beværtning. Stedet emmede af historie. Hvis væggene kunne tale, ville de måske fortælle om selveste Søren Kierkegaard, der havde været gæst i 1835. Det siges, det var her, han fik inspirationen til at søge ”den objektive sandhed”. Et besøg de gamle Gillelejere var stolte af. Derfor kom det også bag på mange fastboere, at Kroens eksistens nu var truet - igen.
Et splittet sogneråd
Spiritussen var en kompliceret sag og bevillingen var til evig debat for et splittet sogneråd. På den ene side stod tilhængerne af Gilleleje Kro og fortalte om kroens store indflydelse på byens voksende turisme og dermed også Søborg-Gillelejes økonomi. Den gamle kro var et vartegn og samlingspunkt for byen og havde haft en yderligere opblomstring efter 1896, hvor Gribskovbanen kom til byen og badehotellet blev bygget et stenkast væk.
I det andet hjørne stod Gillelejes afholdsforening Nordstjernen og talte højt om spiritussen som ”vor tids største samfundsonde” – at spiritussen ødelagde hjemmene, nedbrød sundheden og var skyld i de fleste ulykker og forbrydelser. I deres øjne var Gilleleje Kro en ulykke for Kommunen. P. V. Tüchsen forsøgte i sin klumme at skabe fred imellem parterne.
Bland Jer udenom!
Den 77-årige herre indledte klummen med en opsang til Søborg-borgerne om ikke at blande sig i debatten om Gilleleje Kro:
"Man kan jo hverken blive sulten eller tørstig af at tage fra Søborg til Gilleleje og tilbage igen, og skulde man frygte derfor, kan man jo tage Mad og Drikke med hjemme fra; det gjorde man i fordums Dage, da man ikke var så civiliseret, at man frygtede en Snaps."
I 1800-tallet drak en mådeholden mand 2-3 snaps til hvert måltid, for snapsen kostede næsten ingenting. Det ændrede sig i 1914 med 1. verdenskrig. Da krigen i Europa bragede frem, blev et lovforslag om spiritusafgifter gennemført, så en flaske snaps nu kostede det tidobbelte. Kroen var næppe skyld i drikkeriet på Gilleleje, mente P. V. Tüchsen. I stedet var ”kommodedrikkerne” et større problem. De trak skuffen ud, tog en tår og ville altid drikke, om Kroen blev stemt ned eller ej. Spiritus var trods alt til at få uden for Kroens fire vægge, og netop derfor var kampen imod Gilleleje Kro uretfærdig, pointerede Tüchsen.
Sæt X ved to gange nej
Afholdsforeningen Nordstjernen gav ikke op. De udsendte en anbefaling i Frederiksborg Amts Avis, hvor de specifikt fortalte Søborg-Gilleleje Kommunes vælgerne, hvordan stemmesedlen skulle se ud – nemlig to gange kryds ved nej. Desværre for Nordstjernen var det ikke alle vælgere, der fulgte anbefalingen. Afstemningen om spiritusbevillingen den 13. oktober 1925 endte med en historisk sejr til kroen, der fik lov til at beholde bevillingen. Den 14. oktober var resultatet klar: 476 stemmer for, 427 stemmer imod. Det var første gang i kroafstemningens historie, at flertallet skiftede fra nej til ja.
Kilder: Isefjordposten, 5. oktober 1925 og Frederiksborg Amts Avis, oktober 1925