Af Helle Nanny Brendstrup
Hvad arkivets billednørd får ud af at gå i billedsamlingen er ikke kedeligt. Senest faldt blikket på en påfaldende stor samling fotografier af ambulancemænd og deres automobiler på Esbønderup Sygehus, fotograferet over et spænd på 42 år. Hvad er det med mænd og ambulancer? Er denne samling et udtryk for en generel sammenhæng, og hvad indebærer det? Eller er det tilfældigt, fordi det er tilfældigt, hvad der indleveres til arkivet?
Under alle omstændigheder bringes fotografierne her, og så må, I kære læsere, kikke med og fantasere og tænke videre. Billedteksterne er den lille u-redigerede tekst, der er arkiveret sammen med fotografierne, og altså skrevet af dem, der indleverede eller registrerede billederne i sin tid. Teksterne synes altid alt for korte, for mange af fotografierne giver ofte anledning til flere spørgsmål og stimulerer nysgerrigheden – hvad er disse menneskers historie, deres glæder, sorger og passioner?
Kikker man på billederne her anes hurtigt en stor glæde og stolthed over både metier og ambulancer. En stolthed, som vi i dag måske knap forstår, medmindre man er Falck-redder eller kender til nogen i faget. Her hænger stolthed, blankpolerede vogne sammen med pertentlighed og renlighed. Samt en rendyrket glæde ved ”vognen”. Ambulancerne er også imponerende! Uagtet formålet, at fragte syge mennesker.
Bemærk særlig omtalen af Verner Olsens ”opfindelse” med den ekstra telefon i båre-rummet. Her er ”Ole-opfinder” på spil i 1970 og lysår fra teknologien i dag. En særlig begivenhed, der nu genses i dette billede. Der ligger historier bag dem alle, en historie, der skulle foreviges, fordi situationen var særlig. Se billedet fra 1944-45, hvor forlygterne var mørkelagte, hvilken historie under besættelsen gemmer sig her? Eller de andre opstillede vogne med chauffører foran forblæste birketræer eller det fotograferet oppe fra førstesalen på sygehuset. Eller det hvor redder og chauffør står på hver sit trinbræt, klar til dåd.