Af Lars Therkildsen
"Min far var med til at grave kanalen ud. Han havde ¾ mil til sin arbejdsplads. Han måtte gå hjemme fra Aggebo klokken 4.30 om morgenen med en madkasse og øldunk på ryggen. På fødderne havde han et par højklampede træsko. Træskoklamperne var af bøgetræ, der blev udskiftet, når de var slidt ned. Det har ikke været noget let fodtøj at gå med 14 timer om dagen. Sanitære forhold på arbejdspladsen var ukendte. Når de havde spist deres mad, måtte de sætte sig på kanten af den grøft, de arbejdede på."
Lars Peter Gratløv mindedes i 1950’erne sin far, en af de hundredvis af arbejdere, som i årene 1872-74 var med til at grave Søborg Kanal. Det var hårdt, manuelt arbejde i al slags vejr året rundt. Arbejdsdagene var næsten dobbelt så lange som i dag og lønnen ikke prangende. Forholdene var dog ikke usædvanlige for tiden, og arbejdet med kanalen gav også et sammenhold og en stolthed over at være med til et projekt, der kom til at forme det nordlige Sjælland.
Søen skulle drænes
Kanalen var en del af det store arbejde, dræningen af Søborg Sø, der foregik 1872-76. Ejeren af området, grev Frijs af Frijsenborg, ville omdanne området til frugtbart agerland, efter at et lignende projekt små hundrede år før ikke var lykkedes tilfredsstillende.
Gravearbejdet startede i november 1872, og de mange hundrede ”børster” og lokale arbejdere satte egnen og det ellers rolige fiskerleje Gilleleje på den anden ende. Kroens ejer og Gillelejes ukronede konge, Christopher Mentz, mente at det hele var et tosset og umuligt projekt. Måske blev hans indstilling farvet af, at den støjende, dampdrevne pumpe, der holdt vandet væk 23 timer i døgnet, blev sat neden for hans soveværelse, så den aldrende kroejer blev frarøvet sin nattesøvn.
Fire kilometer og seks broer
De mange mænd sled i det med skovle, hakker og trillebøre gennem den mest regnfulde sommer i mands minde og en efterfølgende isnende vinter. I foråret 1874 stod kanalen færdig – 3,9 kilometer havde mændene gravet, og over kanalen var der bygget seks broer.
Broen ved siden af Gilleleje Kro havde to sluseporte til at holde saltvand fra at trænge op i kanalen. Kroejer Mentz glædede sig nok over, at kanalarbejdet var færdigt og til at få sin nattesøvn igen, men ak: De letbevægelige sluseporte stod og klaprede hele natten, og frem til sin død i 1875 klagede den hårdt prøvede Mentz over, at det stadig var umuligt for ham at sove.
Kilder:
Flemming Petersen & Gerda Meyhoff: Søborg Sø – gennem sump til agerland, 1986
Lars Peter Gratløv: ”Tøjet blev vasket med aske og skyllet i en sø på marken”, Holbo-historier 2012