Af Helle Nanny Brendstrup
Kunstnerdrømme
Marie Skibsted (1901-1996), som den chikke unge fru Haagen-Müller fra Hellerup hed, gik på Tegne- og Industriskolen for Kvinder, fordi hun ville være maler. Hun lærte også at væve. Hun boede på et tidspunkt i præstegården i Vejby, hvor hun mødte præstesønnen Victor Haagen-Müller (1894-1959). Herefter rejste Marie til Paris og fik blandt andet undervisning på Pedro Araujos private kunstskole, hvor også William Scharff, som hun mødte i præstegården, havde gået. Marie blev også optaget Det Kgl. Danske Kunstakademi, men vi ved ikke, hvor længe hun gik der. Hun debuterede tilsyneladende ikke og lagde kunstnerdrømmene på hylden efter mødet med Victor.
Tisvilde-malerne – et åndeligt og kunstnerisk fællesskab
Marie og Victor Haagen-Müller giftede sig i 1926, og i de følgende 35 år var Marie garant for Victors kunstneriske virke i den ”kunstnerkoloni”, vi kender som Tisvilde-malerne, der holdt til i Lundene. Victor Haagen-Müller havde selv ingen formel kunstuddannelse, men barndomshjemmet, præstegården i Vejby, var i hans unge år ramme om samvær med både malerne William Scharff, Carl Jensen, Viggo Madsen, Mogens Lorentzen og flere af de digtere, der sværmede i Tisvilde: Tom Kristensen, Hans Hartvig Seedorff, Kai Friis Møller og Per Lange. Malerne og deres hustruer delte åndelige værdier og kunstneriske idealer og stræben, de boede tæt i Tibirke og Tisvilde og inspirerede dagligt hinanden. Victor debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1916. Den unge kunstner dyrkede modernismens menneskeskildringer, men fra omkring 1930 helligede han sig landskabsmaleriet med Tisvilde-egnen og barndomslandet Nordjylland som motiv.
Den ideelle kunstnerkone
Marie var den ideelle kunstnerkone, fordi hun sørgede for rammerne for et godt kunstnervirke for Victor. Kunstnerhjemmet Kjædemosehuset dannede ramme om stor gæstfrihed og selskabelighed for familie, venner og udenlandske gæster, som ægteparret mødte på deres mange rejser til Berlin, Dresden, Paris og Italien. Marie var en god kok, som udgav sine egne kogebøger med illustrationer. Livet i det landlige hus har krævet sin kvinde. Victor blev syg og døde efter lang tids sygdom, da han kun var 65 år. Og uden at skulle støtte Victor i hans virke genopstod Marie som kunstner.
Et eget liv og kunstnerisk virke
Marie fortsatte med at være gæstfri værtinde i Kjædemosehuset og foretage rejser resten af sit 37-årige liv. Hun fortsatte også med at leje sig ind i Krøyers Hus i Skagen hver sommer, som hun og Victor havde gjort siden 1940'erne. Marie var allerede i ægteskabet kendt for rubrikken Fra Min Halvdør i radioen og med charmerende illustrationer i Politiken. Dette fortsatte hun, ligesom hun lavede den fine børnebog Kastanjedyrene med små digte og vidunderlige tegninger. Hun fordybede sig atter i billedkunsten og opfandt en teknik, hvor hun gengav en plante eller et andet objekt fra naturen på et lille forgyldt billedfelt af træ. Ved at sammensætte flere felter med naturmotiver fra en bestemt lokalitet skabte hun nogle meget originale udsmykninger. Der findes eksempler privat i Skagen og i kirker i Nordjylland samt i Grønland, hvor altertavlerne i Qaqortoq (Julianehåb) og Uummannaq er de største. Dette betød, at Marie rejste til lokationerne for at finde de planter, hun skulle bruge. Derfor var der hyppige rejser til Grønland, hvad hun holdt meget af.
Efter Marie
Marie døde 93 år gammel i 1996 og efterlod sig en skattekiste fyldt med minder fra to kunstneres liv. Da parret ikke fik børn, ønskede Marie at testamentere huset til et museum for Tisvilde-malerne, men det lod sig af forskellige årsager ikke gøre. Udover ønsket om et museum ville Marie også at oprette et fond, der skulle støtte kunstnere tilknyttet Tisvilde-egnen. Marie og Victor Haagen-Müllers Fond eksisterer fortsat og uddeler hvert år midler til kunstnere, som Marie ønskede det. I dag bor billedhuggeren Gerda Thune Andersen med sin mand Nils Kjølsen i Kjædemosehuset.
Kilder
Malerne på Tisvilde-egnen siden Guldalderen, Elisabeth Fabritius, 2006, Marie Haagen-Müllers arkivalier, Gribskov Arkiv