Af Astrid Lystbæk Andersen
Hvornår er det billigst at vaske tøj? Sætte opvaskeren i gang? Oplade mobilen? Vi kigger dagligt på elpriser og vurderer nøje, hvor vi kan spare én eller flere kilowatt-timer. Det er nye tider i 2022! Alligevel tænker de færreste over, hvor mange gange om dagen vi er afhængige af elektricitet – en ”nyere” energikilde, der forandrede det gamle Gribskov for præcis 100 år siden. Dette er fortællingen om dengang, ”det hvide lys” kom her til egnen.
Helsinge får lys
Folkene i byerne var blevet tilbudt elektrisk lys mange år før, elektriciteten kom på landet i 1922. Helsinge kom først – faktisk nogle år før den noget større by Hillerød, der først fik elektrisk lys i 1909. Baggrunden var, at mange husstande oplevede at få deres hvidkalkede lofter og flotte tapeter sodet til af petroleumslamper. Til sammenligning var elektricitet en renere energiform, der ikke gjorde væggene sorte. Derfor var der også stor tilslutning fra Helsinges spidser, da kromand Søren Michelsen fra Helsinge Kro i 1903 tog initiativ til at stifte et elektricitetsværk i byen. Der skulle dog et vist forbrug til. Så det blev afgørende, hvor mange af byens 100 husstande, der ønskede at få lagt strøm til lys ind. Heldigvis for initiativtagerne fik de tilsagn om 311 ”lampesteder”, og i 1904 fik de førte borgere i Helsinge elektrisk lys i hjemmet.
Drømmen om maskinhjælp
Flere byer fulgte i Helsinges fodspor. Græsted fik sit eget elektricitetsværk i 1907, og Søborg-Gilleleje Sogn koblede sig på elselskabet NESA’s forsyningsnet i 1920. Men bønderne på landet fik ikke glæde af byernes initiativ, der ellers kunne forandre hverdagen for hårdtarbejdende folk. Bønderne drømte bl.a. om at købe en malkemaskine og andre elektriske apparater. Derfor tog de sagen i egen hånd. En aprilaften i 1918 mødtes sognerådsformændene for seks lokale sognekommuner på Helsinge Kro for at finde en løsning på problemet. Det første spadestik til etableringen af et lokalt elektricitetsselskab var nu taget, men nye udfordringer ventede i horisonten.
Udfordrende tider
Bønderne på landet havde stor erfaring med at etablere nye fællesskaber efter succesen med andelsbevægelserne. Derfor fik de hurtigt iværksat en plan for, hvordan hele egnen kunne få elektricitet. Tiden var bare imod dem. I 1918 rasede første verdenskrig, og det betød svære lånevilkår i bankerne og rationeringer på materialer. Derudover var det svært at finde kompetente folk, der kunne opsætte forsyningsnettene og elinstallationer i området.
Og der blev lys
Efter knap fire års hårdt arbejde blev Strø-Holbo Herreders Elektricitetsforsyningsselskab (SHHE) stiftet den 21. marts 1922. Det nye elektricitetsselskab havde til formål at: ”paa billigst mulige Maade at levere den fornødne Elektricitet til Andelshavere”. De små eksisterende elværker i byerne kunne ikke levere strøm nok, så andelsforeningen lavede en købsaftale med NESA. Til at bestyre den daglige drift hyrede foreningen tre autoriserede elinstallatører i 1923. Det blev Harry Christensen og Christian Diderichsen, som begge senere fik virksomheder i Helsinge samt C.E. Olesen i Græsted.
NESA overtager
I mere end 25 år arbejdede Strø-Holbo Herreders Elektricitetsforsyningsselskab hårdt for at levere strøm, bygge transformatorstationer og opsætte høj- og lavspændingslinjer i det gamle Gribskov. Uden SHHE’s store arbejde med at føre ledninger ud til alle huse og landbrugsejendomme, havde det ikke været muligt at få elektriciteten ud af byerne. Selskabet blev nedlagt i 1948. Derefter overtog NESA salget af den strøm, som blev leveret til kommunens borgere.
Kilde: Det Hvide Lys – da elektriciteten kom til Gribskov Kommune, 2022